Eksotisk drøm

Hvor solen kysser kirsebærblomster,

vuggende hvide i røde himle,

sad du og så på groende træer

til din sjæl var stille som dem.

Du hørte kilder plaske i søen,

du hørte fugle pludre i grene,

til skyggerne lagde sig lange og bløde

om dit legem, hvis længsler sang.

De sang for din sjæl, og den kaldte mod havet,

hvor bølgerne går som dit blod,

koger og flammer, når solen synker

og sukker i sovende uro.

Så lå du og hørte nætterne drage

med drømme over din ungdom

forbi med havfugles fjerne skrig,

og vingesus døde i stilheden.

Jeg hørte dig kalde en dæmrende nat,

en nat chrysantemer duftede,

i den vågnende sol var du marmorhvid

med rosenårer bag huden.

I dit tempel var kilder med evig sang,

og timerne var årtusinder,

dit kys gav kolde fliser liv,

da din ryg var svajet i bøn.

De glødende blomster i kummen blegnede,

da jeg så din fugtige honningmund.

Jeg selv var en sitrende bølge,

der sank i sansernes malstrøm.

Ingen véd – skal jeg se dig engang?

Skal jeg se dine smygende dådyrlemmer,

dine brysters vuggende knopper

bag silkeklædet med blomsterdrømme?

Sker det – jeg flænger din dragt af drømme,

jeg kysser din hud af kostelig silke,

som ingen på jorden har set,

med brændende levende blomsterkys.

Hvorfor kom du og kaldte og smilte

og vi lo mod de natlige lysglimt

fra de manges by ved det store hav?

Nu græder vi begge ensomme.

Din aften var ladet med lyn og længsel,

din himmel var hed og fugtig,

i dit kølige tempels indre

glemte du guden for mig.

Din sjæl var mørke orgeltoner,

den sang hvad ingen skal se –

kun jeg kan høre dit råb over havet,

jeg venter til mørket kommer.