Disse sider er stadig under opbygning. Der rodes derfor lidt, og der er flere mangler. For eksempel findes der endnu ikke en litteraturhistorisk sektion med forfatterportrætter...

Trods landets ringe størrelse har Danmark en stor og rig litteraturskat, som er tilgængelig for os alle. Kan man ikke finde en bog hos boghandleren, findes den sandsynligvis på det lokale bibliotek, og findes den heller ikke der, vil man i hvert fald kunne låne den på Det Kongelige Bibliotek. Og selv om man bor langt fra København, kan man ved at tale med sin lokale bibliotekar eller ved hjælp af Internettet få den ønskede bog tilsendt.

Men mange gode bøger bliver ikke læst mere, og det er synd. Ikke så meget for bøgernes skyld som for læsernes.

Måske skyldes det mangel på nysgerrighed eller mangel på tid. Måske uengagerede dansklærere, der skaber pensum af poesi. Måske grunden er, at man i medier og af bibliotekarer kun præsenteres for den allernyeste litteratur - medmindre en ældre bog bliver genudgivet.

Ulæste bøger er som skuespil, der ikke opføres. Hvilken magi, hvilke tanker, hvilke historier de end indeholder, så er det dog først ved mødet med læserens øje, at bøger vækkes til live. Og kun den levende bog er en rigdom.

Det er min forhåbning med disse sider at vække læserhjertet for vores vidunderlige litteratur - måske til genlæsning, måske til første møde.

Disse sider kunne naturligvis ikke være blevet til noget uden forfatterne, og jeg kan ikke udtrykke min taknemmelighed stærkt nok for de gaver, de har givet mig.

En stor tak til Knud Milling for fotografierne.

Et Postscriptum synes nødvendigt, da jeg har modtaget nogle breve, der efterspørger den allernyeste lyrik og prosa. "Du skriver: Fra Thomas Kingo til i morgen," lyder det, "men jeg finder intet, der er yngre end Strunge!" (Det er i øvrigt ikke helt rigtigt)

Det har aldrig været min mening at præsentere morgendagens litteratur på disse sider. Med mindre jeg excellerede i tidsrejser, vil det også være en umulighed. Men jeg vil gerne præsentere litteratur, der også lever i morgen - som muligvis også lever i morgen, skulle jeg måske hellere sige, så jeg ikke bliver beskyldt for at være storsnudet.

Jeg mener ikke, at litterær kvalitet er et relativt begreb. Jorden var jo heller ikke flad, blot fordi det var den gængse opfattelse for længe siden.

Det er min opfattelse, at meget, der er blevet udgivet som litteratur, har været noget allerede afdødt fra stadig levende skribenter. Og døde ting bliver jo ikke vækket til live, blot fordi de roses i Weekendavisen eller andre steder.

Selv om det er min cybermatrikel, ønsker jeg dog ikke at støde nogen. Hvis en stadig levende skribent føler sig forbigået, kunne det sagtens skyldes, at jeg ikke har stødt på vedkommende - eller ikke givet vedkommende en fair chance. Hvis en stadig levende læser føler, jeg har forbigået noget helt uomgængeligt, modtager jeg gerne forslag.

Men når alt kommer til alt, kan jeg ikke rende fra, at det er min smag, der bestemmer her. Og jeg synes ærlig talt, at for eksempel Blicher stadig er mere levende og vedkommende end sidste måneds kritikerroste digtsamling. Og jeg har på fornemmelsen, at han stadig vil være det i morgen.